Fodterapi

Hold dine fødder sunde med fodterapi

Dine fødder er på hårdt arbejde – hver dag. De bærer dig rundt i livet i alt fra slentren til løb. Belastningen på dine fantastiske fødder er faktisk meget større end du tror. Derfor er det vigtigt, at du passer godt på dem og passer og plejer dem som resten af din krop.

Indimellem kan fødderne trods din pleje blive slidte og trætte, få hård hud, vorter, svamp, knyster, ligtorne og nedgroede negle. Her kan fodterapi gøre en stor forskel, og intet kan få dig til nærmest at svæve videre ud i verden, som en omgang professionel pleje. Faktisk synes mange, at det er så skøn en følelse, at de bruger et gavekort til en fodterapi til gaver til familie og venner.

Har du ondt i dine knæ, hofte eller ryg? Smerten kan godt stamme fra dine fødder.
Hvis dine fødder ikke fungerer korrekt, absorberer de ikke de stød, de hele tiden udsættes for, og det forplanter sig rundt til andre dele af kroppen. Også det kan fodterapi hjælpe på.

Sygdom kan også gøre, at dine fødder har brug for lidt ekstra hjælp. Mange bliver ramt af diabetes og gigt, og også her kan din fodterapeut gøre en stor forskel for dine fødders sundhed.

Er du diabetiker, er der større risiko for, at du udvikler følelsesløshed og sår. Får du den mindste mistanke om, at dine fødder er ved at udvikle noget bekymrende, bør du straks kontakte din læge. Som diabetiker er det en god idé, at få undersøgt sine fødder hos en fodterapeut mindst én gang om året.

Har du leddegigt, kan dine fødder nogle gange påvirkes så meget af sygdommen, at de forandrer sig. Også her kan fodterapi gøre en forskel, så problemerne holdes nede og du slipper for unødige smerter.

Uanset om det er stort eller småt, der driller, så kan du få hjælp hos mig.

10 ting du bør vide om ”Klinik for Fodterapi”

De fleste fodterapeuters klinikker hedder ‘Klinik for Fodterapi’ eller de skilter med logoet ‘statsautoriseret fodterapeut’. Det er din garanti for, at din behandler:

  • Har en statsanerkendt og godkendt uddannelse.
  • Er uddannet til at yde fodbehandling, fodterapi og almindelig fodpleje.
  • Fremstiller støttende fodindlæg.
  • Behandler nedgroede negle ved bøjlebehandling.
  • Foretager fysiologiske og neurologiske undersøgelser af foden.
  • Kan vejlede i fodøvelser, valg af sko og pleje af fødder til forebyggelse og bevarelse af fodens funktioner og sundhed.
  • Er uddannet i diabetes- og gigtrelaterede fodproblemer.
  • Er underlagt Sundhedsvæsenets Patientklagenævn.
  • Er omfattet af en kollektiv erhvervsansvarsforsikring.
  • Er medlem af Landsforeningen af Statsautoriserede Fodterapeuter og får på denne måde ajourført sin viden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>