Reaktioner

Vandplask

 

Reaktioner på behandling

I starten af et behandlingsforløb kan du opleve forskellige symptomer på kroppens udrensning. Det er ganske naturligt og reaktionerne skal opfattes positivt, da de er tegn på, at kroppen tager imod behandlingen og arbejder mod en bedring. Det er kroppens måde at skille sig af med affaldsstoffer på.

Reaktionerne kan f.eks. være: Træthed – kroppen har brug for hvile, velvære, øget tarmfunktion, øget vandladning (ændring af farve og lugt), glæde, sekretudskillelse fra næse og svælg, øget svedproduktion, humørsvingninger og kortvarig opblussen af gamle skavanker.

I dagene efter behandlingen er det lærerigt at mærke godt efter, hvad der sker i din krop. Du må meget gerne fortælle mig om reaktionerne ved næste behandling. Udrensningen varer som regel et par dage. Nogle reagerer mere end andre, men generelt forløber det stille og roligt. Sørg for at drikke rigeligt med vand og få frisk luft og hvile.