Tui Na

Tui Na

 

Tui Na Terapi

Tui Na er en dybdegående behandling, der lindrer smerter og løsner spændinger i kroppens muskulatur og indre organer. Det er en mere end 2000 år gammel medicinsk massageform, der stadig i høj grad anvendes på hospitalerne i Kina. Behandlingen blev oprindeligt udviklet til hurtigt at kunne mobilisere krigerne til kamp under de store kinesiske krige. Behandlingen blev derfor udviklet til at skabe hurtige resultater og den er fantastisk effektiv, hvorfor du ofte vil føle lindring allerede umiddelbart efter behandlingen. Formålet med behandlingen er at genskabe mobilitet i kroppen og at skabe et frit energi flow.

Tui Na er specielt god til alle former for ryg-, muskel-, led- og senesmerter. Også infektioner som f.eks. bi- og pandehulebetændelse og seneskedehindebetændelse samt sportsskader, menstruationssmerter, stress, søvnløshed, hovedpine og migræne kan behandles med Tui Na.

Massagen frigører fastlåste led, stimulerer og styrker celler og væv, virker som lymfedrænage og øger energien i kroppen. Massagen består af en blanding af let og blid massage og dybdemassage med kraftigere tryk. Behandlingen foregår ikke kun der hvor symptomet er, men også på de relaterede akupunkturpunkter og meridianer.
PMS behandlinger med Tui Na

Tui Na har en helt specifik teknik til af afhjælpe kvinder med deres ubehag og smerter i forbindelse med menstruation. Behandlingen løsner blokering og fjerner stagnation af blod. Jeg oplever ofte, at kvinder der har døjet med smertefulde og langvarige menstruationer, kan gå helt ned til 3-4 dages menstruationsperiode med minimalt ubehag. Behandlingerne skal gives imellem ægløsning og menstruation og over mindst 2 cyklusser for at give den bedste effekt.

Når du skal have Tui Na Terapi, skal du have behageligt, løstsiddende bomuldstøj på – joggingbukser, T-shirt eller lignende. Efter behandlingen ligger du alene i rummet og slapper af et par minutter.